Skilling til øre

Overgang fra SKILLING til ØRE

Møntloven af 1873 trådte i kraft den 1. januar 1875, og ændrede rigsmøntbetegnelsen fra Skilling og Rigsdaler til Øre og Kroner efter omregningsgrundlaget 1 skilling= 2 øre.

For postvæsenets vedkommende blev omskrivningen  af rigsmønt til kronemønt reguleret ved lov af 24. marts 1874. I tilknytning til den nye møntlov udsendte postvæsenet en mønttabel til brug ved omregningen af skilling rigsmønt til kronemønt. Omregningsgrundlaget var følgende:

1 rigsdaler  = 96 skilling = 2 kroner = 200 øre

½ rigsdaler = 48 skilling = 1 krone  = 100 øre

¼ rigsdaler = 24 skilling = ½ krone =   50 øre

1/8 rigsdaler=12 skilling = ¼ krone =   25 øre

I begyndelsen af november 1874 blev det meddelt postkontorerne, at der fra 1. januar 1875 ville blive indført nye postfrimærker lydende på kronemønt.

Frimærkerne i øre værdien udsendtes uden rekvisition til samtlige postkontorer. De måtte ikke sælges til publikum før den 1. januar. De ved kalenderåret 1874’s

Udgang tilstedeværende beholdninger af skilling-frimærker i ark skulle i begyndelsen af januar 1875 indsendes til bogholderiet i København, de løse stykker kunne benyttes til frigørelse af indleverede forsendelser.

Skilling-værdierne bevarede deres frankeringsgyldighed

Og blev først kendt ugyldige til frankering fra den 16. januar 1891.

Benyttelsen af skilling-værdierne kunne finde sted således:

2 sk. Frigjorde en betaling af 4 øre,

3 sk. =  6 øre

4 sk. =  8 øre

8 sk. =  16 øre

16 sk.=  33 øre

48 sk. =100 øre

Efter dette forhold kunne skilling-frimærkerne i øvrigt ombyttes ved posthusene med frigørelsesmidler lydende på kronemønt.

Omregningen som ovenfor beskrevet var i længden upraktisk, derfor blev alle indenlands takster efter den 1. april 1875 omregnet efter: 1 skilling = 2 øre.

Jan Ove Arming 18.08.2022 14:17

Meget informativt, og tak for det.